fbpx

Lejevilkår for Blåklokken

Lejevilkår:              
3 måneders depositum + 1 måneds forudbetalt leje samt 1. måneds leje.
Ubegrænset lejeperiode. 3 måneders opsigelsesvarsel.
Husdyr er ikke tilladt.
Huslejen vil blive reguleret efter pristalsindekset. Der reguleres for skatter og afgifter fra 2023.

Istandsættelse:   
Lejer har den fulde indvendige vedligeholdelse i hele lejeperioden.

Ved fraflytning skal lejligheden afleveres i samme stand som modtaget. Istandsættelse kan foretages af lejers håndværkere, men skal godkendes af Newsec ved fraflytning. Såfremt lejers istandsættelse ikke kan godkendes, kan Newsec’s håndværkere istandsætte for lejers regning.

Lejligheden skal fraflyttes senest 14 dage før lejemålets ophør.

Lejer betaler leje i istandsættelsesperioden.

Kabel-TV/Tlf.:       
Lejlighederne er forberedt til antenne, telefon og IT. Lejer opretter sig direkte hos udbyder. Der er gjort klar til fiber fra både Yousee og Fibia.

Bopælspligt:          
Alle lejligheder har bopælspligt og lejer skal derfor registrere sig på adressen i folkeregistret.

Husorden:         
Udleveres sammen med lejekontrakten. OBS! Kun gas eller el grill på altanen/terrasse areal.

Varmeinst.:
Fjernvarme. Vand og varme betales a’conto. El betales direkte til forsyningsselskab.

Rygning:                 
Skal foregå udendørs og under almindeligt hensyn til ejendommens øvrige beboere.

Depotrum:            
Alle lejligheder har adgang til enten et depotrum i lejligheden eller et kælderrum i kælderen.

Hvidevarer:           
Alle hårde hvidevarer medfølger.

Skabe:                    
Skabe jf. plantegning medfølger.

Faciliteter:
Cykelparkering på terræn og kælder, elevator, samt grønne arealer på terræn.

Parkering:
Mulighed for leje af parkeringsplads i kælder til kr. 550,- om måneden.

Reservation:          
Ved reservation af en bolig udfyldes og underskrives et reservationsskema for den valgte ledige lejlighed.

Lejekontrakt:        
Når reservationsskema er udfyldt, udfærdiges lejekontrakt, som sendes til lejers underskrift.

Indskud:                 
Senest 4 dage efter modtagelsen af lejekontrakten skal denne være returneret i underskrevet stand
til Newsec ligesom depositum svarende til 3 måneders leje, 1 måneds forudbetalt leje samt 1. måneds husleje skal være indbetalt.

Udlejers accept:
Ovennævnte reservation er at betragte som et tilbud til udlejer. Udlejer kan vælge at afslå reservationen eller acceptere reservationen ved at fremsende en lejekontrakt.


Vil du leje en bolig i Blåklokken, må du ikke være registreret i RKI
.