fbpx

Arkitekturen vender sig mod lyset

Blåklokkens varierende bygningshøjder spænder fra 3 tager mod syd og vest til 7 etager mod nordøst, og optimerer således sol- og dagslyset i de 78 lejelejligheder – som næsten alle har terrasse, altan eller tagterrasse.

Arkitekturen lægger sig op ad områdets vison om en ny bydel ved vandet opbygget med karréer omkring små gadeforløb og gennemgående grønne elementer – i et bymæssigt udtryk.

Bebyggelsen opføres i mørke brun- og rødlige tegl med mørke fuger, smukke detaljer i murgavlene og lodrette altanforløb. Mod det frodige gårdrum i midten blander teglene sig med hvide facadepartier, som elegant og karaktérfuldt bidrager til Blåklokkens varierede facadeudtryk.

Der er kig gennem huset til gårdrummet både ved trappeopgangene og gennem portene, og karréen vil få en stor åbning mod almindingens frodige område, hvor der skabes små siddetrapper og opholdsarealer, så almindingen og gårdrummet bindes sammen. Den større port på Sdr. Molevej med adgang til gårdrummet, har desuden nedkørsel til Blåklokkens parkeringskælder.

Gårdrummet

Grønne noter i midten

Det åbne gårdrum i midten af Blåklokken inviterer til fællesskab i et lyst og frodigt miljø – med udsigt til havluft og bølgeskvulp tæt på. Her kan man lege med børnene, hygge sig med familien eller nyde en kaffe med naboerne.

Lodrette lamelpartier ved altanerne skal med tiden fremstå som grønne vægge med stedsegrønne beplantninger, som, sammen med gårdrummets plantebede, vil skabe et unikt og luftigt udeområde for beboerne.