fbpx

Prøv vinterbadning ved Søndre Strand

Vinterbadning er lig med kuldechok, men herefter følger et sandt boost af velvære i hele kroppen. Og så kan man jo passende gå hjem og få varmen under en lun bruser på badeværelset i Blåklokken. Vil du være med når Køges sejeste vikinger dypper kroppen i det kolde havvand? Vinterbadeklubben Valkyrien åbner snart for nye medlemmer.

Rundt om hjørnet fra Blåklokken, for enden af Søndre Strands lange mole, finder man et helt nyopført badeanlæg med omklædning, sauna, opholdsrum og skønne, rekreative udeområder. Her samles Køges sejeste beboere i vikingelauget Valkyrien. Vinterbadesæsonen starter i september og slutter i april, og i denne periode kan alle medlemmer frit anvende de lækre, nye faciliteter. Et smart elektronisk armbånd giver adgang til en dejlig varm sauna, når det kolde gys er overstået.

Lige nu er selve badeanlægget med sauna desværre aflåst pga. Corona-restriktionerne, men det skal ikke afholde ægte vikinger fra at få det dejlige, kolde dyp. Fra havnekantens stige, er du mere end velkommen til at lade dig sænke ned i det friske havvand. Når du kommer op, er det tiltrængt at pakke sig godt ind i en lun badekåbe, og skynde sig hjem til et selvforkælende varmt bad i Blåklokken. Vi tør godt love at du vil føle energiboostet i kroppen resten af dagen.

Kom og vær med

Måske er du allerede fortrolig med iskoldt havvand? Hvis ikke skal du nok hurtigt blive det. Der er plads til alle i Køges populære badeklub, og Valkyrien glæder sig til snart at åbne for de mange gamle og nye medlemmer igen. Du kan læse mere og tilmelde dig det kommende intromøde her.

Et fælleskab af vikinger

Det er efterhånden blevet meget populært at vinterbade i det smukke naturområde omkring Søndre Strand i Køge. På badebroen foran Valkyrien kan man altid støde ind i andre glade vikinger og få sig en snak, men udover vinterbadning mødes klubben også gerne flere gange om året til sociale begivenheder som bl.a. grillfester, julehygge og nytårskur. De mange medlemmer venter lige nu spændt på at kunne få lov til at mødes til sociale sammenkomster igen.

Med en lejlighed i Blåklokken er det helt oplagt at få del i havets aktive glæder hele året rundt. I Valkyrien ser de frem til at byde de nye beboere velkommen i vikingelauget. Lige nu er der få ledige boliger i Blåklokken, så vent ikke for længe med at kontakte mægleren for at høre om der er en bolig, som passer til dine behov. Du kan også løbende se oversigten over ledige boliger her.