fbpx

Eventyr i Biblioteket

“Kan du se det store træ?” sagde heksen, og pegede på et træ, der stod ved siden af dem. “Det er ganske hult inden i!” Eventyret om Fyrtøjet er kendt af de fleste, og elsket af lige så mange. Lige nu kan historien om den listige heks, den unge soldat og den skønne prinsesse opleves i Køge Biblioteks stemningsfulde middelalderkælder – hvor alle børn og voksne er velkomne.

Det gamle hus på Kirkestræde 20 i Køge er et af Danmarks ældste bindingsværkshuse, og er i dag en del af byens børnebibliotek. Kælderen under biblioteket er som skabt til historier af den eventyrlige slags, og frem til den 31. oktober kan alle gå på opdagelse under jorden og opleve H. C. Andersens eventyr om Fyrtøjet.

På turen rundt i middelalderkælderen kan man bl.a. møde den gamle, ækle og udspekulerede heks og den unge, frejdige soldat med sit tornyster på ryggen. Man vil også kunne se de tre hunde med øjne så store som tekopper, møllehjul og Rundetårn – og selvfølgelig den underskønne prinsesse. Der er lagt op til hyggelig ’uhygge’ for hele familien, en dejlig fælles efterårsoplevelse, som temmelig sikkert giver lidt spindevæv i håret undervejs… Udstillingen og oplevelsen er gratis, og kan opleves hver dag fra kl. 10.00-16.45, læs mere på www.koegebib.dk/arrangementer/

På alle Køges Biblioteker kan man året rundt opleve mange forskellige slags arrangementer. Der er workshops og sprogundervisning, debatter og foredrag, og spændende efterårsvandringer med historiske twist. Børnene har en helt særlig og stor plads i udbuddet af de mange aktiviteter, som bl.a. byder på historieoplæsninger, malerskole, lørdagssjov og teknologi i børnehøjde.

Det er helt sikkert sjovt både at være barn og voksen i Køge, og når man bor midt i naturen på Køge Kyst – i én de nyopførte lejeboliger i BLÅKLOKKEN, er man tæt på det hele! 

Læs mere om de skønne lejligheder her.